H2 Pure Traveler

Introduktion

Tillykke med din nye H2 Pure Traveler.

Vi er glade for at du valgte at handle hos iWater.

H2 Pure Traveler. producerer 450 ml. i minuttet,
henholdsvis 300 ml. H₂ og 150 ml. O₂.

Teknisk data
Dimension: bredde 13 cm. x højde 20 cm. x dybde 15 cm.
Vægt: 2.8 kg.
Strømforbrug: 150 W.
Hydrogenudtag 2 stk.
Oxygenudtag 1 stk.

H2 Pure Inhale Traveler leveres med:

• Strømforsyning og elkabel.
• 1 stk. 55 cm. silikoneslange med 10 ml. fugtopsamler.
• 1 stk. 100 ml. fugtopsamler i glas.
• Y-slange til inhalering af H₂ og O₂.
• Hydrogeninfusionsstav inklusiv slange.
· Harpiksstav.

Anvendelseskrav

Der må ikke ryges eller være åben ild inden for en radius af 1 meter.

Hydrogengeneratoren skal benyttes i et lokale med udluftning.

Rumtemperatur bør være mellem 0-40°C.

Luftfugtighed bør være mindre end 85%.

Maskinen skal placeres vandret på gulvet eller på et stabilt underlag.

Vigtigt før tilslutning

Første gang du tilslutter maskinen, skal du dog være opmærksom på følgende:

Vigtigt krav til vandkvalitet:

Benyt kun demineraliseret vand med et TDS under 5.

Der skal fyldes vand i maskinens vandtank, inden den tages i brug. Åbn topdækslet på maskinens tank, og tilsæt maskinen minimum 3 dl. demineraliseret vand.

Vent 5 minutter efter tilsætning af vand, inden du tænder for maskinen.

Inden strømmen tilsluttes, skal beskyttelsesproppen på O2-porten fjernes, for at undgå overtryk i maskinens tank.

Forbind strømforsyningen til maskinen, og sæt el-kablet i en stikkontakt.

Når der tændes for strømmen, lyser frontpanelskærmen op og går i standbytilstand, indtil du aktiverer det ved at trykke på On/Off-knappen.

Er maskinen helt ny skal maskinen stå med mindst 3 dl. vand i min 6 timer,
da elektrolysepladerne skal gennemfugtes.

Kom i gang

Skru vandtankdækslet af og tilføj demineraliseret vand.

Vandindholdet må ikke overstige det maksimale indhold eller falde under det minimale indhold.

Vandstanden kan aflæses på venstre side af maskinen.

Tilslut den medfølgende strømforsyning.
Efter 2 sekunder lyser indikatoren på frontpanelet op og går i standby-tilstand.

Tryk på ON/OFF-knappen og hold den nede i 2-3 sekunder for at starte maskinen.

Indikatorlyset på frontpanelet tænder, hvilket betyder, at hydrogenproduktionen er gået i gang.

Som standard sættes tiden til en time

Tryk på ON/OFF-knappen en ekstra gang, for at forøge tiden til to timer. Den længste arbejdstid er 3 timer.

Displayet viser nedtællingstiden.

Tryk på og hold ON/OFF-knappen nede i 2-3 sekunder for at slukke maskinen.

Tryk på SET-knappen for at skifte mellem et enkelt og et dobbelt hydrogenudtag.

Hvis produktet har en fejl, vil fejlkoden blive vist på displayet. Tjek venligst fejllisten.

Under transport af maskinen, bør du tømme vandet i vandtanken for at undgå beskadigelse af maskinen.

Ved brug vil det demineraliserede vand gradvist blive brugt, og maskinen vil bede om at få påfyldt vand, efterhånden som vandniveauet falder.

Undgå at vandniveauet overskrider det maksimale vandstandsniveau, som kan aflæses på den venstre side af maskinen.

Ved regelmæssig brug af produktet anbefales det at skifte vandet en gang om ugen.

Hvis maskinen ikke bruges i længere tid, anbefales det at holde minimumsvandstanden og skifte vandet en gang om måneden, hvilket kan forlænge levetiden.

Harpiksstav

Harpiksstaven renser vandet for urenheder og bør udskiftes årligt. Harpiksstaven monteres ved at åbne vandtankdækslet og skrue staven fast i gevindet på undersiden af dækslet.

Der medfølger to forskellige dæksler. Begge kan monteres på harpiksstaven.

Det ene har har en O2-port og benyttes hvis der ønskes at inhalere O2 sammen med H2. Denne har en medfølgende prop, som skal fjernes ved brug,
for at undgå overtryk i maskinen.

Det andet dæksel har ingen prop, da den lader den overskydende O2 slippe ud.

Inhalationsslangetilkobling

Normalt vil en person blot tilslutte en enkelt inhalationsslange til H₂-udtagets port 1 (H₂ Outlet-1).

Det medfølgende y-stykket kan monteres, således at der kan inhaleres en kombination af H₂ og O₂.

Tilslut Y-stykket til port 1 (H₂ Outlet-1) og til O₂-porten
(O₂ Outlet), som findes på toppen af maskinen. Bemærk at dækslet på O₂-porten skal være det medfølgende dæksel med udtags-hul. Kun hydrogenudtag-port-1 skal være aktivt.

Ved brug af begge port-udtag (H₂ Outlet-1 og H₂ Outlet-2), kan der bl.a. benyttes hydrogen-briller til øjnene, hydrogen-øreagregater, eller to personer kan inhalere.

Begge hydrogenudtag (port-1 og port-2) skal være aktivte.

Fugtopsamling

Maskinen leveres med to styk fugtopsamlere:

En 10 ml. grøn fugtopsamler, som er monteret på silikoneinhalationsslangen,

og en 100 ml. fugtopsamler af glas, hvor inhalationsslangen fra maskinen monteres i IN-indgangen og føres videre til inhalation fra OUT-udgangen.

Efter hydrogeninhalation over længere tid, vil der dannes fugt i henholdsvis det grønne fugtopsamlingsrør eller i det medfølgende fugtopsamlerglas, som monteres mellem maskinen og inhalationsslangen.

Efter brug afmonteres fugtopsamleren og slangerne hænges op et ventileret og tørt sted, for at undgå ophobning af vanddråber i slangen.

Rengøring og vedligeholdelse

Der dannes vanddråber i fugtopsamlingsrøret. Tøm det for vanddråber og stil det på et tørt og ventileret sted. Hvis du skal genbruge silikoneslangen, (hvilket du sagtens kan), kan du sterilisere med sprit eller forstøve med iWater syrevand (HOCL).

Hold en god hygiejne omkring næseinhalator – du kan sagtens genbruge næseinhalatordelen, men gør det til vane, at alle, som bruger maskinen, har sin egen slange.

Det anbefales det at desinficere den med alkohol eller HOCL (hypoclorsyre) inden brug.

Alt efter brug, anbefaler vi at du udskifter inhalationsslangen efter 3-6 måneder.

Inhalationsslanger med fugtopsamlerinhaleringsslanger uden fugtopsamler samt næsestykker og HOCL (hypoclorsyre) til rengøring kan købes på www.iwater.dk.

Produktion af hydrogenberiget vand

Hydrogendiffuser-staven monteres på den medfølgende slange.

Slangen monteres på H2-udtaget og er klar til at hydrogenberige almindeligt vand eller the. Det tager 5 minutter at hydrogenberige 1⁄2 liter vand.

Opbevaring af hydrogenberiget vand

Hydrogen er flygtig og skal drikkes straks. Hvis du laver en liter hydrogenberiget vand og sætter det i en lukket glas eller stålflaske, vil det kunne holde op til 6 timer. Men mængden af hydrogen vil aftage minut for minut.

Fejlfinding

Jeg kan ikke mærke der kommer gas i næsen.

Kom slangen i et glas vand og se om der kommer gasbobler.

Kontroler at silikoneslangerne er monteret korrekt og slutter tæt.

Kontroler at samlingerne på fugtopsamleren og låget slutter tæt.

Sluk maskinen på afbryderen, vent et øjeblik og tænd igen.

Hvis det stadig ikke hjælper; skriv til support@iwater.dk.

Der kommer vand i næsen

Det kan ikke undgås at maskinen danner fugt i slangerne under spaltningen af H₂ og O₂.

Tøm fugtopsamlerne for vand.

Er du udfordret med mængden af vand, kan du evt. montere en ekstra fugtopsamler.

Husk at tørre slangerne mellem brug.

Overophedning

Det er bedst for maskinen at have 30 minutters hvile efter at have kørt i mere end 2 timer.

Gasalarm

Har du en gasalarm installeret, vil den kunne slå alarm. Men der er INGEN problemer forbundet ved brug af Hydrogeninhalator.

Typisk er gasalarmer i eget hjem indstillet til LEL lower explosiv level, som er det laveste eksplosive niveau og flere gasalarmer advarer/reagerer allerede når man er på 10% af LEL level. Det betyder i praksis at der skal meget lidt til før alarmen går i gang

Alarmer er lavet for at undgå gasudslip med butan propan (flaskegas), typisk i campingvogne, for at undgå at blive gasset og bedøvet. Flaskegas er både eksplosivt og giftig for mennesker at indånde. Men hydrogen er ikke giftigt at indånde, selv i store mængder. Men alarmerne kender ikke forskel på de farlige og de uskadelige gasser.

Fejlkoder

Hvis produktet har en fejl, vil fejlkoden blive vist på displayet.

Error 01 – Overheat
Vandtemperaturen overstiger 70 grader.
– Udskift vandet, eller vent til vandet er afkølet, før du starter maskinen igen.

Error 02 – TDS
Vandkvaliteten er ikke tilstrækkelig god. TDS > 25PPM.
– Tøm vandet i vandbeholderen, hvis vandet er urent.
Fyld på med nyt demineraliseret vand.

Error 03 – Water Short
Vandstanden i vandtanken er lavere end min. vandstand.
– Påfyld demineraliseret vand.

Error 04 – Water High
Der er tilsat for meget vand.
– Hæld noget af vandet fra maskinen for at få vandstanden ned under den maksimale vandstandsniveau.

Error 05 – Lost Balance
Maskinen står skævt (over 30 graders hældning).
– Sæt maskinen lige på et stabilt underlag.

Error 06 – Carel
Tid til service. Den akkumulerede arbejdstid på maskinen overstiger 3000 timer.
– Kontakt producenten for vedligeholdelse.

Indholdsocersigt